I Italiens nordlige del ligger Toscana. Denne del regnes af mange mennesker for at være den absolut skønneste del af Italien – et land der i forvejen er utroligt smukt. Derfor overrasker det nok heller ikke nogen, at området byder på vidunderlig natur, fantastisk kultur og vidunderlig gastronomi. Hvis du tager på familieferie i Toscanas bjerge, er der nogle oplevelser, som du ganske enkelt ikke må snyde jer selv for. Dem kan du læse meget mere om det i følgende.
Hvis du leder efter en rejse til det underskønne Toscana, kan du hos EscapeAway ofte finde billige rejser til Toscana.
Renæssancebyen Firenze
Hvis du er vild med historie, bør du helt klart besøge renæssancebyen Firenze. Selv hvis historie ikke lige måtte være dig, er byen stadig et besøg værd. Her finder du nemlig 60% af verdens kulturarv. Hvis du vil have det absolut bedste ud af dit besøg i Firenze, bør du hyre en guide. På den måde får du udnyttet tiden bedst muligt.
Du kan naturligvis også vælge at selv gå rundt i Firenze med din familie. På den måde kan I rigtig mærke historiens vingesus, mens I bevæger jer fra bygning til bygning. Blandt andet kan I opleve katedralen Basilica di Santa Maria del Fiore og Michelangelos statue, David og Ponte Vecchio, som er en verdensberømt bro.
Historiske oplevelser er der nemlig rigelig af, når du besøger Firenze.
Pisa – og det skæve tårn
Pisa er særlig kendt for sit skæve tårn. Byggeriet af tårnet gik i gang helt tilbage i 1173, men allerede i 1274 begyndte tårnet at hælde. I 1995 hældte tårnet hele 5,4 meter. Derfor blev et omfattende ingeniørarbejde sat i gang. Her blev tårnet rettet op med 38 cm. Derudover blev der også sørget for, at tårnet ikke kommer til at hælde mere igen.
Selvom tårnet uden tvivl er Pisas mest kendte bygning, er det faktisk en del af flere imponerende bygninger. Tårnet er nemlig bygget som et fritstående kirketårn til Katedralen Duomo di Pisa. Derudover er der også et imponerende Dåbskapel.
Hvis du besøger Pisa, bør du derfor afsætte tid til at se alle tre bygninger. Du vil uden tvivl blive imponeret over den fantastiske arkitektur.
Et godt fif er i øvrigt at bestille billetter på forhånd til tårnet. Det er flittigt besøgt, men man tillader kun et vis antal mennesker i tårnet ad gangen.
Middelalderbyen Siena
Hvis du gerne vil se Europas bedst bevarede middelalderby, skal du aflægge Siena et besøg. Byen havde sin storhedstid fra 1260-1348. Men selvom det efterhånden er længe siden, kan du stadig fornemme byens overlegenhed, når du bevæger dig rundt i den.
I Siena finder du den centrale plads Piazza del Campo. Herfra kan du gå ned af flere smalle gader, der alle gemmer på små skjulte perler af oplevelser.
Faktisk skal du sjældent gå særligt langt, før du ender ved en ny plads, der byder på imponerende skulpturer og betagende bygninger.
Blandt andet kan du aflægge katedralen Doumo di Siena et besøg. Den er en af Italiens største katedraler, og det er en helt fantastisk oplevelse at opleve den på egen hånd.
San Gimignano – og de tretten tårne
Ligesom Pisa har det skæve tårn, er San Gimignano kendt for sine tretten høje tårne. De blev bygget helt tilbage i 1100- og 1200-tallet, så pilgrimme, der rejste til Rom, kunne finde San Gimignano.
Selve byen er ikke særlig stor, og derfor er det også bedst, hvis du bevæger dig rundt til fods. Her kan du gå ned ad byens mange smalle stengader og nyde den fantastiske arkitektur.
Selve tårnene kan du dog ikke se, før du bevæger dig op i en af de mange udsigtspunkter. Det kan for eksempel være det store tårn Torre Grossa. Hvis du gerne vil herop, bør du dog ikke have højdeskræk.
Når du står oppe i en udsigtsposterne, kan du virkelig få overblikket over byen, og hvordan tårnene har givet den et helt særligt udtryk. Det ser du ganske enkelt ikke andre steder.
Men selvom byen ikke er af større størrelse, har den faktisk en del at byde på. Blandt andet afholdes der flere gange om ugen et marked i byen. Her bliver der, som på et rigtig marked, solgt alt muligt forskelligt. Men da italienerne nu engang er verdenskendte for deres kærlighed til mad, bør du helt klart aflægge området med frugt og grøntsager et besøg.
Hvis du gerne vil smage verdens bedste is, er det også San Gimignano, du skal besøge. De har nemlig et sted, som har vundet prisen for verdens bedste is mange gange.
Lucca
I Toscana kan du også opleve den beundringsværdige gamle by Lucca. Her finder du den kendte bymur, som strækker sig over 4 kilometer. Derudover er den 12 meter høj og 30 meter bred. Derfor vælger mange turister også at gå en tur på muren, som blev opført helt tilbage i 1500-tallet.
Byen er stort set bilfri – og gudskelov for det. Lucca er nemlig en by, som du helt klart bør opleve til fods. Her vil du se, hvordan gaderne er helt lige, da Lucca er resultatet af en avanceret byplanlægning – for mange år siden.
Når du bevæger dig rundt i byen, vil du både opleve cafeer og tøjbutikker. Der er naturligvis også flere kirker i Lucca. Blandt andet skal San Michele in Foro fremhæves. Denne kirke har en særligt betagende facade, der strækker sig over flere etager og med imponerende søjler og statuer.
Det er også i Lucca, at du har mulighed for at opleve komponisten Giocaómo Puccinis fødehjem. Derudover består Lucca også af flere underskønne pladser. Afsæt derfor god tid til at bevæge dig rundt i byen, så du bare kan nyde den skønne arkitektur.
Montecatini Alto - og den underskønne udsigt
Når du bevæger dig rundt i Toscanas bjerge, bør du ikke snyde dig selv for at opleve Montecantini Alto. Fra denne by kan du få en fantastisk udsigt ud over Montecatini Terme, som består af marker efter marker med både vindruer og cypresser.
I selve Montecatini Alto kan du også få en skøn kop kaffe. Byen selv er nemlig indhyllet i ro og idyl. Derfor kan du også nemt finde et lille torv, hvor du kan nyde et velfortjent hvil efter at være gået op ad den lange vej til Montecantini Alto.